30. oktober 2011

Kanin dukkekursus

Jeg kunne ikke lade hver med at tilmelde mig endnu et af Lisbeths (smilerynker) kurser, da kanindukke kurset blev udbudt. Det har været en rigtig dejlig dag hvor jeg fik syet den gule dukke yderst til højre. Den endte med at få brune øjne, selvom jeg havde besluttet at den skulle have en anden øjenfarve end min store dukke...men men brune øjne er jo så kønne. Nu skal jeg have lavet et par dukker mere herhjemme og glæder mig allerede til at se hvordan de kommer til at se ud. Aya var med og opførte sig heldigvis som en sand engel, selvom prisen var at der blev pillet ved ALT. Hvilket kursus bliver det mon næste gang...;o)

28. oktober 2011

Efterårsjakke med eget skråbånd

De sidste mange aftener har jeg haft travlt med at lave en jakke til Aya fra Elsebeth Gynthers bog. Det rust/lilla farvede velurstof fandt jeg i en genbrugsbutik til en 5'er sidst jeg var i jylland og foret er ikke overraskende noget retrostof jeg havde liggende. Jeg mangler bare lige at finde nogle knappe og lave nogle trenser til at lukke jakken foran. Jeg har også for første gang kastet mig ud i at lave mit eget skråbånd, der matcher foret efter jeg så dette indlæg hos Mini ministeren. Metaldimsen der gør det nemt at lave båndet kan købes i mange udgaver på ebay og findes ved at søge på "bias tape maker". Næste projekt er at få en lidt federe forside til bloggen...;o)

23. oktober 2011

Hygge i gården

Ikke alene bor jeg det mest fantastiske sted i Kbh...jeg har også nogle dejlige naboer, som idag havde arrangeret græskarskæring. Det var super hyggeligt og der var selvfølgelig også masser af kage og varm kakao....ahh dejlig søndag.

16. oktober 2011

Mini Steinerdukke

Jeg har forsøgt at lave en lille Steinerdukke. Bortset fra den store næse er den blevet ok og Aya gnaver løs på den ;o). På Lisbeths kursus fik man en fin vejledning med hjem og det er også meningen at jeg skal lave en stor drengedukke på et tidspunkt. Jeg er dog kommet til at tilmelde mig endnu et af hendes kurser, hvor man laver de fine kaindukker til de mindste. Selvom Aya er ret glad for den store dukke, tror jeg at en slaskedukke passer bedre til hendes alder og så kan jeg måske rede håret på den store, som hun elsker at rive i ;o)

15. oktober 2011

Endnu en vest i retro stof og barnevognstæppet færdigt!!

Så lykkedes det mig at få afsluttet barnevognstæppet.... det holdte hårdt og jeg er helt øm i nakken af at sidde bøjet over symaskinen igår. Jeg havde også noget dejligt Graziela stof liggende med bondegårdsmotiv og orange hjerter. Vesten er genial i str. 68-74, fordi man lige præcis kan lave enten for- eller bagstykke af en lap stof på 30x30 hvilket ofte er den størrelse man kan få fingre i.

11. oktober 2011

Porsgrund Norge og lidt fra maskinen

Puha der går længe mellem indlæggene for tiden. Men nu må jeg lige dele et super fint salt/peber sæt jeg lige har købt med jer. Det består af en saltmor og hendes peberdreng, det er så fint og med de fabulerende streger jeg elsker ;) Sidst jeg var hjemme faldt jeg over mine mors gamle sybøger og heriblandt var Elsebeth Gynthers efterhånden legendariske bog, som jeg kan se rigtige mange i blogland syer efter. Den måtte selvfølgelig med hjem og jeg har indtil videre fået lavet huen nedenfor, samt et par bukser, der pt. hænger til tørre. Jeg har ambitioner om at lave en quiltet jakke snarest. Jeg fandt for nyligt også den blå bog i en blogbutik med skønne 70'er mønstre, så den må jeg også i kast med snart.

5. oktober 2011

nyt tøj ;o)

Lidt nyt tøj til pomfritten ;) en fin sweater fra Pushing Daisy med retro stof ♡ og to fine bodyer fra småfolk som jeg slet ikke kunne stå for... elsker den med cirkuset.

4. oktober 2011

Svenske lopper

I weekenden var vi et smut i Sverige til mit absolutte yndlingssted Mölle på Kullen. Det var dejligt at få foræret en god portion sommerstemning og masser af sol selvom det jo er oktober. Jeg måtte selvfølgelig lige et smut forbi et permanent "loppis" i byen og fik da også nogle dejlige ting med hjem. Der er rigtig mange loppemarkeder i området om sommeren, så det er bestemt værd at kikke forbi.
Jeg synes de gamle træruller med sytråd er så fine og man kan se at tråden er lækkert tyk...mums god gammeldags kvalitet;)
 To små lyseholdere fra gæt gæt gæt Tyskland. Jeg har også set nogle lignende på Dawanda, men var altså heldig at finde to i Sverige.
 En lille elefantkrog til Aya.
Ja ja det ligner godt nok mormors gamle lyseholdere, men de er vildt seje. Det er svært at se på billedet, men det er lysestager fra Frankrig med en masse huller til tynde lys. Så nu må jeg på jagt efter sådan nogen.
Disse glas syltekrukker skulle også med hjem de har et låg der går lidt ned over kanten og slutter tæt. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...