28. juli 2011

MEGA seje stof cutouts fra Spoonflower

Nogen af jer kender måske allerede Spoonflower konceptet, men jeg er først lige snublet over det idag. For det første kan man designe sit eget stof, det skal jeg helt sikkert prøve.... For det andet kan man købe designs fra andre brugere. En del har lavet færdige mønstre på små dukker, forklæder og nederdele, således at man blot skal klippe stoffet ud og sy det sammen..MEGA smart. Mange af dukkerne kommer med en lille og som regel ret komisk historie LOL...

Prisen er også overkommelig, den grønne robot koster f.eks. $5 mens blæksprutteforklædet koster $18.

Her er et par fine forklæder, elsker den med blæksprutten og en fin detalje er at den lille målekop er en lomme:

 

og her et par opskrifter på seje dukker og hanskedukker, synes specielt den med de "onde" grønsager er fin:

Og til sidst lidt tøj....dyresokker og en fin nederdel

26. juli 2011

25. juli 2011

TO DO - Sengetæppe til bebsen i friske farver

Dette er et nyt, men ongoing projekt da det jo ikke bliver færdigt på en aften ;o) Jeg har haft utrolig svært ved at vælge farverne, men valget faldt til sidst på grøn/gul/orange. Det er til Ayas seng der måler 120x60 og det er planen at brikkerne skal syes sammen i hånden efter samme princip som min DIY patchworkbold bare med 6-kanter selvfølgelig.
Indtil videre er alle papbrikkerne klippet og der er klistret stof på halvdelen. Nu venter jeg bare på posten, der gerne skulle bringe mig nogen refil-stifter til min Sewline limpen så jeg kan komme videre.
Hvordan vil I for resten lave kanten på sådan et tæppe?? Jeg har bare klippet mindre stykker til at fylde ud med så det bliver firkantet. Kan man gøre noget andet smart?? nogen gode ideer???


23. juli 2011

Ny hagesmæk

Jeg fandt dette skønne retro-blomstrede voksdug hos Plint igår og drønede straks hjem og forvandlede det til en hagesmæk. I første omgang med grønt kantebånd, men tror også den vil se fin ud med gult bånd så det skal igennem symaskinen snart...

25/7 og så fik jeg lavet en i gul også...


21. juli 2011

Aya i nye gamle klude ;)

Så fik jeg syet en sommerkjole til Aya af noget 70er sengetøj, nu venter vi så bare på solen ;)
Jeg har brugt et mønster fra bogen: "Børnetøj 0-3 år" af Hanne Meedom og Sofie Meedom. Den er genial og indeholder alle tænkelige grundformer, som man selv kan bygge videre på med alskens detaljer.

19. juli 2011

DIY lækker retro-patchwork-bold

PATCHWORK-RETRO-BOLD





Hermed en udførlig guide til de kreative eller mindre kreative ;), der gerne vil lave deres egen patchworkbold.

1. Materialer
12 stk 5-kantede pap/papirbrikker, saks, nål & tråd, en limpen fra Sewline og noget lækkert stof. Vælg gerne en mellemting mellem pap og papir til brikkerne. Jeg synes selv at karton er velegnet, da det er stift nok til at holde stoffet på plads men samtidig fleksibelt/bøjeligt at arbejde med.



2. Klip & klister
Jeg vælger som regel 4 forskellige stoffer og klipper 3 brikker af hvert stof, men det kan man jo gøre som man lyster. Klip stoffet til brikkerne med 1 cm sømrum. Lim herefter med limpennen hele vejen rundt og fold stoffet op. Limen bliver klar når den tørrer.



3. Syning
Brikkerne placeres forside mod forside og stoffet syes sammen i kanten med små sting. Sy brikkerne sammen i to blomster hver af 6 brikker. Herved holder man lettere styr på mønsteret og undgår at brikker fra samme stof kommer til at sidde ved siden af hinanden. Når alle 5 sider på en brik er syet sammen med andre brikker kan papbrikkerne efterhånden pilles ud, hvilket gør bolden lidt nemmere/mindre stiv at arbejde med.



4. Fyld & Klokke
Vend bolden og fyld den med polyesterfibre eller lignende. Placer en klokke i midten og sy det sidste hul sammen fra boldens yderside. TA-DAAAHHH en lækker bold ;o)





14. juli 2011

Babydynebetræk

Jeg har syet nogle babysengesæt selv og har forsøgt at kombinere forskellige retro stoffer, så der er lidt forskelligt på hver side, samtidig med at de passer sammen. Elsker at arbejde med farverne og selvom jeg ikke har så mange store stykker kan jeg få lang tid til at gå med at overveje forskellige kombinationer inden to stykker bliver forenet.




12. juli 2011

Og her voksendynebetrækkene ;)

Jeg har fået samlet en del voksen sengesæt, nogle af dem får dog snart med saksen ;)

Disse sæt synes jeg er særligt fine og får lov til at forblive hele indtil videre ;)
 

 




11. juli 2011

Survival of the fittest - Juniorsæt

På opfordring fra Mirjam har jeg fundet mine hele voksen og junior retro sengesæt frem ;o) Jeg har desværre ikke nogen baby sengesæt, men har selv syet nogle af retrostof..... dem viser jeg frem imorgen. Her først juniorsættene...






Hov glemte mit fineste sæt...cirkus/zoo-sættet. Det har så mange fine detaljer ;)





Streetart - Berlin

Berlin byder på rigtig meget streetart, her er et par af de fineste ;)
















Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...